Realistisk ønsketænkning

Jeg vil til Paris, igen. Jeg vil gå rundt i Paris' små, charmerende, ukendte og samtidig fabulouse gader. Jeg vil se ud som om jeg ikke har gjort særligt meget ud af mit udseende, men stadig ligne en million. Jeg vil have en flagrende kjole på, som alligevel er stylish. Jeg vil gå rundt med et Nikon d40, som øjne. Jeg vil tage billeder af alt hvad jeg ser. Billederne vil blive fantastiske, og de vil blive rost, når jeg sender dem til mine loved ones hjemme i Danmark, og når tilfældige, hyggelige parisienne'er stopper mig på gaden og spørger mig hvad jeg laver. Jeg vil svare på flydende fransk, at jeg nyder livet, og gør hvad jeg har lyst til at gøre og vise dem billederne. De vil blive facineret af mig, og tænke på mig resten af dagen. Så vil jeg sætte mig ned på en hyggelig lille bistro og få en kop kaffe, som jeg har lært at drikke på det tidspunkt, og kikke mine billeder igennem. Så vil jeg gå slentrende hjem til min dejlige lejlighed i hjertet af Paris, af de små gader, og stoppe i tilfældige butikker og købe nogle fantastiske vintage fund, uden at pengepungen bliver tømt. Så vil jeg stoppe hos en lille hyggelig bager og købe nogle af de der lækre makroner, som alle snakker om, med hjem. Så vil jeg åbne døren til min fantastiske lejlighed, der har udsigt til La Tour Eiffel, og en masse hus tage. Min dejlige kæreste vil i samme øjeblik vånge fra hans morfar på sofaen, og kikke op mod mig, lidt forvirret men smilende. Jeg vil sætte mig ned ved siden af ham på sofaen, vise ham de billeder jeg tog, det tøj jeg købte, og dele de makroner jeg købte. Så vil jeg gå ud i køkkenet og lave kaffe til ham og mig. Jeg vil dele hele min dag med ham, og tage ham med på min tur igen imorgen. Så skal vi begge tage billeder med mit kamera, han tager billeder af mig, der bliver fantastiske. Vi vil begge blive stoppet af forundrede parisienner, der spørger hvad vi laver, begge tage på café og drikke kaffe sammen, begge gå i små tilfældige butikker, og købe små tilfældige ting. Så tager vi hjem, og drikker endnu en kop kaffe ude på vores altan, og bare hygger. Og jeg vil indse at dagen med ham var mere indbydende end min dag alene, fordi livet jo handler om at dele, alt. (bare ikke med alle)